Regnbue ved Køngs marker 

BELDRINGE     BÅRSE     KØNG     LUNDBY     SVINØ     SVÆRDBORG     UDBY
forside ¦ medlemmer ¦ bestyrelsen & vedtægter ¦ kalender ¦ kontakt

Møder og referater

 

 

Masser af morgenfriske virksomheder i Syv Sogne:

Successfuld start på ”Rundstykker og  Networking”

Køng Autoservice var vært, da Syv Sogne Erhvervsforum startede en serie morgenmøder under overskriften ”Rundstykker og Networking”. Mange virksomheder fra blandt andet Køng, Lundby, Vordingborg og Bårse mødte op for at networke, udveksle ideer og referencer på tværs af brancher og diskutere, hvordan erhvervslivet kan udvikles lokalt.

 

Et vigtigt tema som skal belyses er, hvordan vores lokalområder bevarer deres gode profil som et attraktivt sted at nedsætte sig som familie og som erhvervsdrivende. Vi befinder os et sted med god infrastruktur (station, let adgang til motorvej og nu også fibernet i store dele af området), og mange blomstrende virksomheder, som skal hjælpe hinanden med at skabe mere synlighed om alle de faglige kompetencer, der bydes på.

 

En kortlægning af det lokale erhvervsliv er på tegnebrættet, så det bliver lettere for eksempel at henvise til hinanden, finde samarbejdspartnere med supplerende kompetencer eller gå sammen om større projekter.

 

Brancher repræsenteret på første morgenmøde:

Autoværksted, Avanceret måleudstyr, Backup-systemer, Bogføring, Borgerforening, Farveterapi & Personlig udvikling, Finér & Inventar, Handels- & Konsulentvirksomhed, IT Service & Rådgivning, Kloakering, Rejsebureau, Reklamebureau & Kommunikation, Tømrer & Snedker, Zoneterapeut & Massør.

 

 

Mød dine nye erhvervskontakter

Er du erhvervsdrivende i Syv Sogne, så brug en morgenstund i hyggeligt, fagligt selskab.
Sidste virksomhedsbesøg var hos Wichmand Værktøj onsdag den 16. juni.

Næste virksomhedsbesøg finder sted hos Irvold Data, Lundby Hovedgade 42, 4750 Lundby, som byder på morgenkaffe og rundstykker for kun kr. 20,-

Ses vi den 24..august.? Ring eller mail til 26283804 ellerinfo@7s-erhvervsforum@dk.

Du er velkommen!

Næste virksomhedsbesøg

Tirsdag den 24. august 2010 kl. 7.30 - 9.00 hos Irvold Data
Husk tilmelding på email info@7s-erhvervsforum.dk snarest og giv endelig invitationen videre til dine erhvervskontakter.

 

___________________________________________________________________________________

 

Referat fra 2.ekstraordinære generalforsamling i 7 sognes Erhvervsforum

Onsdag den 8.juli 2009 på Avnø Naturcenter

 

Til generalforsamling var fremmødt 8 medlemmer + 2 fuldmagter

 

Generalforsamlingen havde følgende dagsordenspunkter :

  1. Valg af stemmetællere
  2. Valg af dirigent
  3.  a. Valg af  ny bestyrelse
  4.  b. Såfremt der ikke vælges en ny bestyrelse opløses foreninge i henhold til vedtægterens  13.

 

Til dirigent valgtes Jens Hallqvist – der valgtes ikke stemmetællere i betragtning af det overskuelige antal medlemmer.

 

Formanden Klaus Larsen gennemgik kort baggrunden for bestyrelsens indstilling om at nedlægge foreningen såfremt der ikke på dette møde kunne vælges en  ny bestyrelse. Som det allerede fremgik på den 1. ekstraordinære generalforsamling ønsker den siddende bestyrelse ikke at fortsætte.

 

Til den nye bestyrelse blev følgende foreslået :

Mogens  - Bårse Finer-Inventar

Karina Reuter Garner

Yvette Espersen

Johannes Jensen

Poul Erik Rønje

Alle de foreslåede blev valgt

 

Til suppleanter blev følgende foreslået – og valgt :

Lilian Jensen

Klaus Larsen

 

Hermed bortfaldt punkt 3 B på dagsordenen

 

 

Det reviderede Regnskab for perioden frem til dato blev forelagt.

 

 

Ved den efterfølgende konstituering foretoges følgende valg :

Formand : Poul Erik Rønje

Kasserer : Johannes Jensen

Sekretær : Karina Reuter Garner

Webmaster mv. : Yvette Espersen

 

Der var ingen bemærkninger under punktet Eventuelt

 

Dirigent og referent

Jens Hallqvist

 

_________________________________________________

Referat/Pressemeddelelse fra 7S-Erhvervsforums medlemsmøde den 21. juni 2007


 

Håb og muligheder på landet!

 

7 Sognes Erhvervsforum, der dækker det nordvestlige område af Vordingborg kommune, arbejder for udvikling i landdistriktet, havde på sit medlemsmøde den 21. juni Steffen Steffensen (direktør for Jupiter Plast A/S og formand for Vordingborg Erhvervsforening) som gæstetaler.

Steffen Steffensen bestyrkede i høj grad håbet om at skabe udvikling i vort landdistrikt: Med indsigt og entusiasme redegjorde han for den udvikling, der de senere år er sket i samfundet og for de store muligheder, der under de nuværende konjunkturer er for at vende den negative udvikling i vore landdistrikter.

 

Steffen Steffensen sagde bl.a.

- Vi har i de senere år set skoler lukke, butikker gå ned, arbejdspladser forsvinde og unge flytte væk. Den udvikling kan og vil vi vende!

Vi har i det nordvestlige Vordingborg alle muligheder for at skabe arbejdspladser, få tilflyttere og udvikle området til vækst og glæde.

Vi har nem adgang til motorvejsnettet, er ikke langt fra hverken København eller eksportmarkederne sydpå. Vi har plads til erhverv, vi har de omgivelser og den natur, tilflyttere higer efter.

 

Formanden for 7S-Erhvervsforum Klaus Larsen siger:

- 7S Erhvervsforum ser det som et muligt mål at skabe et ”mini-trekantsområde”, som det er lykkedes for østjyderne: små og mellemstore virksomheder vil finde alle faciliteter i vort område; for tilflytterne er der et rigt foreningsliv, dejlige omgivelser – og i øvrigt en sympatisk lokalbefolkning!

Hvis vi alle støtter op om det lokale erhvervsliv og fortæller vidt og bredt og vore fortrinligheder; når kommunen hjælper til (og det gør den med glæde!), kan vi gøre de 7 Sogne – Beldringe, Bårse, Køng, Lundby, Svinø, Sværdborg og Udby – til et udviklingsområde til gavn og glæde for både beboerne og for erhvervslivet.

 

- Der er nu ca. 650 virksomheder i 7 Sogne – skulle vi sætte os det mål, at der om et år er 25 mere? – og 25 nye familier i Sognene? 7S Erhvervsforum tror på det og arbejder for det.

Støt op om de lokale virksomheder og 7S Erhvervsforum og mød dem på endnu en messe – denne gang hos P. E. Larsen VVS i Bårse den 21. og 22. september. Der vil være noget for enhver smag – dog ikke den dårlige!

 

________________________________________________________

Referat af 7S-Erhversforums bestyrelsesmøde den 12. juni  2007

Fremmødte: Klaus Larsen ,Steffen Johannesen,  Stiig Ostenfeld, Jens Hallqvist, Palle E. Petersen. (afbud fra Yvette Espersen)

Mødet startede kl. 19.00, med en velkomst fra formanden, herefter startede mødet med at Klaus gennemgik dagsordenen.

Klaus fortalte om ”LAG” og om at vores område havde fået hele 5 personer ind.

Palle foreslog at vi skulle bruge SJ Tryk til at få lavet vores tryk/print, da de både er lokale og billige, forslaget blev vedtaget, og Palle skulle sørge for at få tryk vores info-mail til at lægge ved opkrævningen af kontingent, OG det meget gerne inden søndag.

Bestyrelsen blev enige om at møde hos Jens og få pakket konvolutter søndag den 17-6-2006 kl. 13.00.

For at hjælpe lidt på arbejdet tilbød Stiig at medtage frankeringsmaskine, dette blev der med glæde straks taget imod, foreningen afregner herefter med Stiig til porto.

Bestyrelsen gennemgik vedtægter for eventuelle fejl, de fejl der var, blev rettet.

Yvette havde forespurgt på at runde nyhedsbrev straks eller meget snart, bestyrelsen blev enige om at det meget gerne måtte være så hurtigt som muligt, for at informere om næste møde i foreningen den 21-6-2007.

Steffen havde oprettet konto hos Jyske Bank til foreningen, med følgende konto: 5041 – 1237170, adressen på foreningen er; Koholtevej 58 4760 Vordingborg.

Foreningen har ligeledes via Steffen også fået CVR-nr. 30465261.

Næste møde-dato i foreningen blev drøftet, der var enighed om at dette skulle være hen mod slutningen af august, og valget faldt på datoen 23-8-2007, ved dette møde ville man gerne trække folk frem til foreningen, så det blev foreslået af Klaus at der skulle være noget underholdene også, og der var enighed om at prøve noget stand-up komik, Palle ville kontakte en stand-up komiker og handle en fornuftig pris hjem.

Der var også samtaler om at foreningen, burde have en mindre egen indtægt til nogle udgifter som møder o.s.v.., den kunne evt. skaffes ved salg af drikkevarer m.m.. under møder og andre arrangementer som foreningen forestod.

Klaus mente ikke at foreningen ikke kun skulle afholde møder i Lundby, og det blev straks tiltrådt af alle, at det var en god idé måske at afholde møder også i yderområder af vores 7 sogne, derfor blev det foreslået at forhøre sig på Bårse Forsamlingshus til mødet den 23-8-2007. Dog var det en betingelse at stand-up og Bårse kunne samme dag.  

For at lette arbejdet med at rundsende skrivelser i fremtiden, foreslog Steffen at vi skulle indhente medlemmers e-mail adresse, og benytte disse.

I forbindelse med mødet den 21. juni i Lundby Medborgerhus, foreslog Klaus om ikke det var praktisk at møde 1. time inden mødets start, det blev derfor aftalt at bestyrelsen mødte kl. 18.00 den dag.

Mødet slutte kl. 21.15, i god ro og orden.
Referent: Palle E. P.  

________________________________________________________

Referat af 7S-Erhversforums bestyrelsesmøde den 30. maj 2007

Fremmødte: Klaus Larsen ,Steffen Johannesen,  Stiig Ostenfeld, Jens Hallqvist, Yvette Espersen. Palle E. Petersen.

Mødet startede kl. 19.00, med en velkomst.

Emne: Bestyrelsens konstituering.

Bestyrelsen blev konstitueret som følger:
Formand: Klaus Larsen
Næstformand: Palle Petersen
Kasserer: Steffen Johansen
Revisor: Stiig Ostenfeld
Bestyrelsesmedlem: Yvette Espersen

Efter konstitueringen, forsatte mødet ud fra dagsorden.

Det blev aftalt i fællesskab at foreningen ikke i første omgang skulle momsregisterets, men hvis behovet viste sig, kunne dette tages op igen.

Foreningen skal opkræve et kontingent, dette blev foreløbig fastsat til kr. 400,00, der skal rundsendes tilbud om indmelding via tidligere liste lavet af Jens & Yvette, denne liste har Yvette og ligger på fil, som hun fremsender bestyrelsen.

Det blev aftalt at der skulle rundsendes ud fra ”lille” liste, og at der sammen med tilmeldingen skulle ligge et info brev, med indhold om hvad man får for medlemskabet.

Palle fik til opgave at lave et ”bud” på hvad info-brevet skulle indeholde, ud fra mødets samtaler om muligheder (det skulle være korte budskaber med foto).

Næste møde i 7S-Erhvervsforum er den 21-6, og Yvette foreslog at Steffen Steffensen fra Erhverv og Turisme i Vordingborg kunne komme og tale, alle fandt det som et godt indslag og Yvette ville undersøge nærmere.

Ligeledes blev der talt om at det kunne være interessant at få ”Vordingborg Væksthus” til at komme og fortælle på et fremtidigt møde.

Det blev hurtigt klart at der skulle holdes en messe igen som den på Beldringe, dog kunne man måske ønske at afholde den et andet sted, da der var lidt problemer med at bruge området som ellers forventet.

Der blev blandt andet foreslået Lundby Efterskole, DLG Bårse.

Kasserer blev bemyndiget til at hjemtage foreningen en konto samt netbank.

For at nå div. er det aftalt at møde i bestyrelsen afholdes hos Klaus den 12.6.2007 kl. 19.00.

Mødet sluttede god og ro og orden kl. 21.05.

Referent: Palle E. P.

________________________________________________________

Referat af stiftende generalforsamling den 18. april 2007 på Beldringe Gods
 
1. Velkomst:
Yvette Espersen bød velkommen og spurgte, om der var indsigelser mod den fremsatte dagsorden.
Dette var ikke tilfældet, hvorfor mødet derefter med Yvette Espersen som dirigent fulgte den fremsatte dagsorden som følger:
 
2. Godkendelse af forslag til vedtægter:
Forslaget blev vedtaget med én ændring: Foreningens regnskabsår blev fastlagt til 01.10 - 30.09.
 
3. Valg af bestyrelse:
Følgende blev valgt:
 
Palle Ersgaard Petersen, Liljevænget 1, 4750 Lundby
Stiig Ostenfeldt, Køng Møllevej 33, 4750 Lundby
Steffen Johannessen, Kostræde Byvej 31, 4750 Lundby
Klaus Larsen, Koholtegård, Skaverup, 4760 Vordingborg
 
4. Konstituering af bestyrelse:
Bestyrelsen konstituerede sig som følger:
 
Formand: Klaus Larsen
Sekretær: Palle Ersgaard Petersen
Kasserer: Steffen Johannessen (7S Erhvervsforums postadresse)
Best.medlem: Stiig Ostenfeldt
Suppleant: Yvette Espersen
 
Det blev samtidig besluttet, at kassereren bemyndiges til at oprette foreningens bankkonto, indhente CVR-nr. samt øvrigt fornødent.
 
5. Næste møde:
Bestyrelsen vedtog at afholde næste bestyrelsesmøde tirsdag den 12. juni klokken 19.00 hos formanden.
 
Klaus Larsen   -referent-

________________________________________________________

 

Messe-møde 22. marts kl 19.00 - Medborgerhuset, Lundby

REFERAT

Ved sidste møde i 7s-Erhvervsforum – blev mange detaljer gennemgået i forbindelse med planlægningen af 7s-Erhvervsmessen. Der blev på mødet diskuteret flere emner i forbindelse med udarbejdelsen af en brochure med information til medlemmerne og tilmeldingsblanket. Erhvervsudvalget har flere opgaver der skal arbejdes videre med, men ellers er det meste nu på plads. 

Med stor glæde fik man meddelelsen om, at flere vil udlåne udstiller-teltplads og PA anlæg. Irvold Data - vil også lave området til en "HOTSPOT" - dvs. vi kan bruge vores computer online hele weekenden.

Det blev bestemt, at alle fremmødte fik retten til at vælge en standplads først. Resten fordeles efter “først-til-mølle” princippet.   

__________________________________________________________________

Stiftendemøde 22. februar kl 19.00 - Medborgerhuset, Lundby

REFERAT

7s-Erhvervsforum skudt i gang

De fremmødte, der trodsede sneen fik flere interessante indlæg bl.a. : “Erhvervsudvikling og netværk” af Vibe Engel fra Landliv a/s, “Dynamikken i et erhvervsforum” af Søren Sørensen fra S-consult og Birgitte Noach fra ChancenRdin. Klaus Larsen fra Wichmand Værktøj Aps holdt en meget spændende indlæg om sine forventninger til en erhvervsforum og Yvette Espsersen fra Apple Farm Grafik & Reklame – i et oplæg stillet spørgsmålet til forsamling “Hvorfor skal vi have et Erhvervsforum i de syv sogne”.

 

Det er lige netop dette spørgsmål, som de 89 tilmeldte til Erhvervsforums nyhedsbrev skal tage stilling til.

“Vi skal finde frem til et fælles formål med vores Erhvervsforum og klargøre overfor deltagerne, hvilke detaljerede mål vi vil have som gruppe og hvilke udfordringer, vi skal stille os selv. Vi skal skabe nogle aktiviteter som er resultat og tids orienteret.” siger Yvette Espersen, som er tovholder for projektet.

 

Inden næste møde bliver der af konsulenterne Søren Sørensen og Birgitte Noach udarbejdet en slags spørgeskemaer for alle tilmeldt i 7s-erhvervsforum. Tilbagemeldinger ville danne basis for et oplæg til inspiration der kan bygges på i udviklingsgrupper til næste møde den 22. marts.

 

 

Essensen i oplæggene fra Birgitte Noach, ChancenRdin

og Søren C. Sørensen, S-Consult.

 

Dynamikken i et erhvervsforum kan man ikke tage for givet! Et forum er en samling af mennesker, der er sammen om en fælles sag. Den fælles sag er fra initiativtagerne lagt op til at være koncentreret omkring synliggørelse af de mange virksomheder i de 7 sogne. Rammerne er derfor givet, men dynamikken skal virksomhederne selv bidrage til. ”For at skabe dynamik kræves et aktivt medlemskab af de 7 sognes Erhvervsforum. Det indebærer at alle er aktive, energiske og initiativrige - ikke nødvendigvis på samme tid, men det er vigtigt at det ikke kun er initiativtagere som er aktive, hvis vi skal skabe et forum til gavn for os selv og vores nærmiljø” understregede Birgitte Noach fra ChancenRdin.

 

Involvering og aktivitet krævet at man kan se sine egne mål i den overordnede målsætning. Næste møde i erhvervsforum d. 22. marts vil derfor tage udgangspunkt i hvad vi hver især konkret ønsker, forventer og vil/kan bidrage med. Kom og vær med til at sætte dit præg på det videre arbejde!  

 

Målene for synliggørelsen kan være mange, lige fra den planlagte messe på Beldringe d. 12. maj til et udbredt kendskab til erhvervslivet i omverdenen udenfor de 7 sogne. Der er mange måder man kan beskrive mål på, en af dem er at tage udgangspunkt i en model ved navn SMURT. Modellen blev fremlagt på mødet i går og i al sin enkelthed går den ud på at :

 

·        Målet skal være Specifikt, dvs. det overordnede mål skal afgrænses til nogle delmål

·        Det vi ønsker at opnå skal være Målbart

·        Målet skal Ufordre os

·        Målet skal være Resultatorienteret – vi skal opnå noget konkret

·        Målet skal være Tidsorienteret, dvs. vi skal lave en tidsramme

 

Ved at arbejde ud fra klare fælles mål, i en løbende åben og ærlig dialog sikrer vi at alle får og har et ejerskab og derved også at 7s-Erhvervsforum ikke blot forbliver en døgnflue!

 

7s-Erhvervsforum skal udvikle sig til at være et udviklende forum hvor ”vi står sammen udadtil og støtter hinanden indadtil”, som Søren C. Sørensen fra S-Consult sagde på mødet.

 

Vigtigheden af at alle deltager aktivt i et erhvervsforum blev understreget i oplægget af Vibe Engel fra Landliv A/S. Hun kom med flere eksempler på hvor meget et aktivt forum kan opnå, men også eksempler på hvor hurtigt et sådanne arbejde kan stoppes hvis ikke alle deltager!

____________________________________________________________

DAGSORDEN 22. februar 2007

1.         Velkomst – v/Yvette Espersen, Køng (apple farm grafik & reklame)
             Hvorfor skal vi have et Erhvervsforum i de syv sogne?

2.         Søren C. Sørensen, Bårse (S-consult) og
             Birgitte Noach, Lundby (ChancenRdin)
             Dynamikken i et erhvervsforum

3.         Klaus Larsen, Skaverup (Wichmand Værktøj Aps)
            Forventninger til erhvervssamarbejdet

4.         Vibe Engel, Landliv a/s       
            Erhvervsudvikling og netværk

5.         Pause – kaffe og kage

6.         Networking øvelse

7.         Debat             

8.         Næste møde – 22. marts – Generalforsamling 18. april og

            Erhvervsmessen 12. – 13. maj ved Beldringe Gods

Kalender over møder i 2007 - klik her


Tilbage til forsiden

 

Annoncer »

Der er mulighed for annoncere på 7S-Erhvervsforums hjemmeside. 

Send os en e-mail for at høre mere
- klik her 

 

Artikler »


Læs reportagen om Erhvervsmessen
- klik her



Læs artiklen om
7s-erhvervsforum
- klik her

7S Erhvervsforum • c/o Køng Mark 30, 4750 Lundby • info@7s-erhvervsforum.dk