NETWORKING OG SYNLIGHED - Erhvervsmesse Bårse
Tak til alle deltagere i 7S-Erhvervsforums erhvervsmesse på Beldringe Gods i weekenden den 12. og 13. maj.
Erhvervsmessens primære mål var at sætte fokus på vores område som et godt sted at bosætte sig og arbejde – med en masse liv og dynamik.
Vi skulle sætte fokus på, at området er et godt sted for dem, der kunne tænke sig at slå sig ned og drive virksomhed i dejlige landlige omgivelser. Vi sender det signal, at vi er godt etablerede, og at vi kan tilbyde deltagelse i et dynamisk erhvervs-netværk med alt den hjælp og støtte, man kan have brug for.
Derudover er der mulighed for, at der kan etableres mange gode samarbejdspartnere inden for vores område, uden at man nødvendigvis skal helt ind til byerne. Det andet formål med erhvervsmessen var, at vi kom til at lære hinanden bedre at kende – og jeg skal love for, at folk fik snakket sammen! Der blev lavet aftaler på kryds og tværs, og flere har snakket om at arbejde videre med samarbejdsaftaler - Networking for fuld udblæsning!
Da Borgmester Henrik Holmer havde holdt sin tale om lørdagen, gik han rundt og snakkede med samtlige standholdere, og ud fra hvad jeg fik opsnappet flere steder, er der gode muligheder for, at der kan komme flere samarbejdsaftaler imellem nogle af vores virksomheder og kommunen selv.Læs talen - klik her
Henrik Holmer var meget begejstret for opbakningen til vores arrangement og syntes at det var en rigtig god ide at afholde messen. Han var også utroligt imponeret over vores udvalg af virksomheder, og var glad for at lære os bedre at kende. Vi er jo mange der gemmer os godt i landskabet til daglig bag hyggelige hjemmekontorer og lader. Derfor er det vigtigt at stå sammen på en messe, hvor der bliver vist, hvor meget der egentlig foregår af erhvervsaktiviteter både i ind- og udland fra fra virksomheder i vores syv sogne.
I Erhvervsudvalget og bestyrelsen i 7S-Erhvervsforum bliver der nu arbejdet med en opsummering af vores projekt indtil videre, og en klargøring af vores fremtidige mål og indhold til møder.
Vi vil nu bede vores medlemmer om feedback fra messen. Der har været en stor interesse for at messen skal blive til en årlig begivenhed, og mange har ytret ønske om flere sociale aktiviteter som for eksempel fællesspisning lørdag aften. Men lad og nu se – vi skal lige sunde os efter det store arbejde i weekenden. Endnu engang tusind tak til alle standholdere, til de mange der hjalp med at opsætte og nedtage telte, til Bårse Husmorforening for dejlig kaffe og kage, til Kai Jakobsen og Foderbrættet for god mad, til Lundby medborgerhus for lån af borde og stole, til Køng borgerforening for lån af telte – og til Beldringe Gods for dejlig gæstfrihed. Jeg håber ikke at jeg har glemt nogen...
Med venlig hilsen - Yvette Espersen for 7S-Erhvervsforum.
Hvis du er interesseret i eller kender andre der kunne være interesseret i at være med i vores
erhvervsforum eller få vores nyhedsbrev, skal der sendes en e-mail til: info@7s-erhvervsforum.dk
Fotogalleri fra messen:


































Tilbage til forsiden
|
Annoncer »
Der er mulighed for annoncere på 7S-Erhvervsforums hjemmeside.
Send os en e-mail for at høre mere - klik her
Artikler »
 Læs om Erhvervsmessen - klik her
 Læs artiklen om 7s-erhvervsforum - klik her
|